Skip to main content

Om Raise for Kids

Vi griber de familier, der flyver under radaren

Flere mennesker end du regner med, lever under fattigdomsgrænsen i Danmark. Men der er også et stort mørketal. Alt for mange familier flyver under radaren. 

Det betyder, at mange udsatte og sårbare familier er overladt til sig selv – og sandheden er, at mange af dem hverken har de psykiske eller økonomiske ressourcer til at komme på benene igen. 

Men det betyder ikke, at de ikke kan. Det betyder bare, at de skal have en håndsrækning, et kærligt skub og nogen, der kan hjælpe dem med at få overblikket og overskuddet tilbage. 

Det er de familier, vi giver en håndsrækning.

Det startede med
én ildsjæl og ét ræs

Formanden og stifteren af Raise for Kids er ildsjælen Sonja Christensen, der har viet store del af sit liv til velgørenheden. Sammen med sin mand opbyggede hun blandt andre virksomheden Color Print, men i dag vier Sonja både tid og midler til at hjælpe mennesker i nød – for spørger du Sonja, forpligter formuen. 

Det har indtil videre drevet Sonja til at arrangere julehjælp, hjælpe ukrainske flygtninge og stifte et fritidshjem i Nicaragua – bare for at nævne et par af de velgørende tiltag, hun bruger stort set alt sin vågne tid på.

Og nu har Sonja sat alle kræfter ind på Raise for Kids – en forening, der har til formål at hjælpe udsatte og sårbare familier til at blive mere selvkørende og en aktiv del af samfundet. 

En engangsfornøjelse blev grundstenen for foreningen

Raise for Kids startede som en familiefestival på Flyvestation Aalborg til fordel for sårbare og økonomisk pressede familier. Et arrangement, Sonja betalte af egen lomme. Men det gik hurtigt op for Sonja, at der var flere, der havde brug for hjælp. En enkelt dag var simpelthen ikke nok.

Derfor er Raise for Kids i dag en forening – og det er der en rigtig god grund til

“Vi vil give konceptet vinger og sørge for, det rækker så langt ud som muligt – forhåbentlig mange år frem, så vi kan hjælpe så mange som muligt. Derfor valgte vi at stifte foreningen Raise for Kids – den største forskel er nemlig den, vi skaber sammen”

– Sonja Christensen, Stifter og Formand hos Raise for Kids

Foreningens formål

Vi giver en håndsrækning til udsatte og sårbare familier

Foreningens formål er at give udsatte og sårbare familier en håndsrækning. Vores tilbud spænder bredt, så vi formår at gribe så mange familier som muligt. Ikke to familier er ens, og derfor hjælper vi den enkelte familie med et skræddersyet forløb. 

Derfor tilbyder vi både:

  • Sjove arrangementer og aktiviteter for familiens børn, så de mærker, hvordan det er og burde være at være barn
  • Økonomisk rådgivning og et stærkt netværk til familiens voksne, så de kan få overblik og overskud tilbage og gå en lysere fremtid i møde.

Hos Raise for Kids giver vi både familierne fisk og fiskestang. For vores mål er, at vores familier bliver mere ressourcestærke og selvkørende. Vi giver dem netop en håndsrækning, så de igen kan stå på egne ben.

Læs mere om vores arrangementer og aktiviteter her →

Se arrangementer

Vil du være med til at gøre en forskel? Hjælp os med at hjælpe

Hjælpen hos Raise for Kids koster lige præcis det, den skal: Ingenting. Derfor er vi afhængige af din støtte – uanset om det er som privatperson, donationer fra virksomheder, støtte fra fonde eller som frivillig.

Læs mere

Har du spørgsmål til foreningen?

Kontakt os

Har du spørgsmål til foreningens formål, ønsker du at støtte eller har du brug for hjælp? Skriv til os – så gør vi vores bedste for at hjælpe dig videre.

Kontakt os